Besvarelse af spørgsmål nr. 6 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 20.02.2003 (L 156 – bilag 5).Aserbajdsjan

Udenrigsministeriet har oplyst, at Udenrigsministeriet efter anmodning fra Rigspolitiet via Den danske Ambassade i Ankara den 6. november 2002 rettede officiel henvendelse til Den aserbajdsjanske Ambassade i Ankara.

I den danske note forelagde man fra dansk side på ny syv sager vedrørende i alt 15 personer med anmodning om udstedelse af rejsedokumenter samt viderebragte en indbydelse fra Rigspolitiet til den relevante aserbajdsjanske myndighed til at besøge Danmark med henblik på drøftelse af direkte samarbejde mellem de relevante myndigheder i denne type sager. Det bemærkes, at Rigspolitiet forud for Udenrigsministeriets henvendelse forgæves havde rettet henvendelse til Den aserbajdsjanske Ambassade i London samt forelagt sagerne via Udenrigsministeriet for Den aserbajdsjanske Ambassade i Ankara. 

Trods mange danske rykkere blev der ikke modtaget nogen officiel aserbajdsjansk reaktion fra Baku, hverken i enkeltsagerne eller på indbydelsen til besøg i Danmark.

Udenrigsministeriet har endvidere oplyst, at Udenrigsministeriet gennem Den danske Ambassade i Moskva ultimo januar 2003 har indhentet en mundtlig udtalelse fra Den aserbajdsjanske Ambassade i Moskva på baggrund af den manglende reaktion i Ankara. Ifølge denne var Aserbajdsjan sig sit tilbagetagelsesansvar fuldt bevidst, såvel i relation til egne statsborgere som til visse tredjelandsstatsborgere og statsløse. 

Dette gjaldt imidlertid ikke armenere på grund af konflikten med Armenien. 

Der blev i øvrigt henvist til konflikten i forbindelse med Nagorno-Karabakh, som de facto var uden for aserbajdsjansk administration. De præsenterede navne var alle armenske, og tilbagetagelse forekom derfor udelukket.
Rigspolitiet vil på denne baggrund nu gennemgå og vurdere de foreliggende enkeltsager og drøfte med Udenrigsministeriet, om mulighederne er udtømt i relation til Aserbajdsjan.