Regeringen, de borgerlige partier samt Socialdemokratiet er blevet enige om at gøre det muligt for politiet at beslaglægge asylansøgeres medbragte ejendele. Det sker med henblik på at tvangssælge ejendelene, & dække omkostninger til opholdet.
Samtidigt har regeringen indført besparelser på milliarder på ulandsbistanden, med henblik på at dække udgifterne til asylansøgeres ophold & forplejning. Beslaglæggelse & tvangssalg af asylansøgeres ejendele kommer derfor blot til at lyde, som endnu et skridt mod at degradere asylansøgeren & dennes rettigheder til en så ekstrem grad, at man fravrister dem ethvert håb, om at blive en del af vores - nu tiltagende fjendtlige - samfund.
Vi vil ikke finde os i, at vores politikere fører en politik, som måles på afskrækkelse af folk i nød, ved at degradere mennesker & efterlade dem i afmagt.
At flygte fra brutale, totalitære kræfter er et udtryk for et ønske om at leve under en anden & mere inkluderende styreform. Lad os ikke imødekomme asylansøgeren med lignende totalitære tendenser, hvor vi berøver dem for deres ejendele, & i øvrigt fjerner retsikkerheden under deres fødder.
Det er ikke noget menneske værdigt.
Kilder:
No comments:
Post a Comment